Legeplads og multisportsbane!

Den mest børnevenlige udstykning i Aabybro har selvfølgelig legeplads og multisportsbane.


Hvad gør en udstykning børnevenlig? Det spørgsmål var på bordet allerede, da de første skitser til Solstrålen blev tegnet, og derfor har legepladsen været en del af planen (og budgettet) fra begyndelsen. Nu, hvor de første to veje er næsten udbygget, har bebyggelsens legepladsudvalg gjort planen til virkelighed. Og den nye legeplads er allerede et tilløbsstykke for områdets mange børnefamilier.

Det er dejligt at se børnene boltre sig. På legepladsen er der både klatre-legetårn og gynger og vipper, og hvad der ellers hører sig til. I sensommeren kom en lille mini-multisport boldbane til, hvor især de lidt større børn får brændt energien af. Og der er borde og bænke, så forældrene også kan hygge sig.

Når etape 2 er færdig inden jul, vil der også komme kælkebakke til børnene, og senere er det planen at lave børnekøkkenhaver. Der er så vidt vides ingen andre udstykninger i Aabybro, der giver børnene en legeplads, hvor venskaber og legeaftaler får deres helt eget rum.

Udstykning med legeplads