Ledige grunde i Aabybro
Ny grøn bydel – med byens liv og Nordjyllands natur som nærmeste naboer
De to første veje på Solstrålen blev anlagt i 2018, og nu er de to næste veje – Solsikke Allé og Solsort Allé – udbudt til salg. Når Solstrålen er fuldt udbygget, vil bydelen rumme ca. 250 boliger.
I Nybolig glæder vi os til at fortælle om detaljerne – og hjælpe jer i hus med en grund til jeres drømmebolig.
Se ledige grunde under de enkelte veje, og kontakt os for at høre nærmere.
Bo grønt, nemt og børnevenligt
Solstrålen er en udstykning, der er tænkt, tegnet og anlagt til jer, der elsker at få skuldrene ned, når I kommer hjem. Allerede når I drejer ind på stamvejen, fornemmer I en grøn og åben bydel med plads til det gode liv – for både store og små.
En grøn og eksklusiv bydel
Naturen har sin egen logik, og den har sat sit aftryk på Solstrålen. Her er det tydeligt, at linealen blev i skuffen, da vejene blev tegnet. I stedet bliver I mødt af organiske former, engstrøg og rabatter, der er vilde med vilje – og lækre detaljer i alt fra belysning til materialevalg og vejtræer.
De to første veje er næsten fuldt udbygget, så I også tydeligt fornemmer, hvordan området vokser til. Med åbne forhaver, der giver lange kig og inviterer til et lige så åbent naboskab.
Med til det grønne hører vel også, at alle byggegrunde er byggemodnet med fjernvarme – og 99 % af varmen fra Aabybro Fjernvarme er baseret på sol og lokal træflis.
En nem hverdag
Aabybro er en af de mest eftertragtede byer i nærheden af Aalborg, og det forstår man, når man kigger nærmere på, hvad byen har et byde på. Her bor I i magelig afstand til både Aalborg og lufthavnen. Og i byen finder I alle de tilbud, der gør hverdagen rar og praktisk. For eksempel:
- Adskillige dagligvarebutikker og gode specialbutikker
- Daginstitutioner og skoler til 10. klasse
- VUC og HF
- Kultur- og Erhvervscenter
- Fritidstilbud med både stadion, golfbane, DGI-hus med svømmehal og et sprudlende foreningsliv.
En børnevenlig base
Legeplads, kælkebakke, multisportsbane. Slyngede veje, der holder hastigheden nede i børnehøjde. Åbne engstykker mellem vejene, så de små ben kan suse over til kammeraterne på ingen tid. Det er de grønne samlingspunkter, der gør Solstrålen til en helt særlig børnevenlig bydel. Glade børn giver glade familier, og børnene har været med i tankerne lige fra de første skitser til den stadig udvikling af de fælles områder. Den udvikling kan I også sætte jeres præg på, når I bliver en del af fællesskabet.