Grunde er 300.000 kr. billigere end i Støvring – og bedre!

Aabybro vokser som hovedby i Jammerbugt med butiks- og foreningsliv. Og her er der plads til børnene i de lokale institutioner, så de fx ikke køres til institutioner 10 km væk.

Byggegrundene på Solstrålen er typisk mindst 200.-300.000 kr. billigere end i Støvring. Det burde komme mere frem i kommunikationen af Solstrålen, lød det om bordet på seneste møde i grundejerforeningens bestyrelse. Og hvorfor er det vigtigt for dem?

Især af to grunde: Beboerne er glade for, og faktisk ligefrem stolte over deres kvarter. Kvaliteten, miljøet og sammenholdet på Solstrålen er noget særligt. Samtidig oplever de, at Aabybro er en rigtig by med 6.000 indbyggere og alle faciliteter. Det synes de er værd at fremhæve for dem, der lige nu er på udkig efter en byggegrund i nærheden af Aalborg.

Her skal børnene ikke køres

Det vigtige her er ikke mindst de gode skoler, som børnene kan cykle til; især er beboerne glade for, at der er plads på institutionerne kun et stenkast væk. I Støvring er flere forældre ude for at skulle køre 10 km sydpå til Suldrup, inden de skal nordpå på arbejde, forlyder det. Og så er der rigtigt byliv i Aabybro med lokale butikker cafeer, idrætsliv og koncerter og meget andet – ikke bare indkøb i et storcenter á la City Syd.

Og jo, Støvring har Rold Skov, nikker de – men vil du en strandtur til Vesterhavet, tager den kun 20 minutter til landets fineste strande i Rødhus og Blokhus. I hverdagen er det mest Aaby Skoven, beboerne bruger – og den er lige til at gå ud i fra Solstrålen.

Børn på Solstrålen Aabybro

Boliglån til nybyggere

Nu er bankerne igen begyndt at yde flere boliglån til nybyggere. Det fortæller Michael Søbygge, afdelingschef i Sparekassen Kronjylland i Aalborg og selv beboer og nybygger på Solstrålen. ”Familierne er ved at have vænnet sig til renteniveauet og de lidt højere krav til udbetalinger, der er nu”, fortæller han. Beskæftigelse og lønninger er i top. Materialepriserne er igen faldet, og for energipriserne gælder det samme – bortset fra at et moderne hus med Aabybros billige fjernvarme nærmest ikke kan ses varmeudgiften i budgettet.

Der er næppe tvivl om, at mange stadig ønsker at flytte til et gammel parcelhus og istandsætte det. Og det er fint. Men mange ønsker deres helt eget design med topmoderne bekvemmeligheder – og har nu mulighed for det igen. I al fald slår Michael Søbygge fast, at de i banksektoren kan mærke, at det nu er begyndt at vende.

Byggegrunde med legeplads