Vestergaard Huse fortæller, hvorfor de har købt deres grund nr. 2 på Solstrålen.
Solskins Allé 1 og Solhvervs Allé 1 er de to grunde på Solstrålen, Steffen Vestergaard har købt. Og på den første adresse har hans firma, Vestergaard Huse, opført et udstillingshus.
Vores huse matcher Solstrålen godt
Du kan købe huset på Solskins Allé 1, for snart går Steffen i gang med at opføre endnu et nyt hus her. ”Vi kan godt lide Solstrålen, fordi det hele vejen igennem er en gennemtænkt bydel med vægt på kvalitet i alle løsninger og materialer. Det er også vores DNA. Og så er det klart, at Aabybro som by og med beliggenheden nær natur og Vesterhav er ideel i det nordjyske”, siger Steffen Vestergaard.
172 herlige m2 på Solskins Allé 1
Steffen Vestergaard er selv familiefar til fire børn, og måske derfor er huset på Solskins Allé 1 i den store ende med soveværelse med walk-in closet og tre værelser. Derudover er der dobbelt carport, brygges, skur, alkove og 2 badeværelser. Men det centrale rum er selvsagt køkkenet med spisepladser og den store stue ud til haven med overdækket terrasse. ”Det er en planløsning rigtig mange familier er glade for”, fortæller Steffen Vestergaard. Og så har huset et moderne udtryk som en såkaldt ”funkisbolig”, altså med taghældning til én side. ”Prisen for hele herligheden, du kan se på Solskins Allé 1, kryber lige op over de 4 mio. kr.”, fortæller han.
Tag et kig i påsken
Påsken er i det hele taget en god anledning til at komme op og se Solstrålen, hvor første etape nu er færdig og næsten udsolgt. Anden etape med 50 grunde lige er udbudt til salg hos Mathias Overgaard fra Nybolig i Aabybro. Det er nu, man kan mærke, det grønnes, og at børn og voksne tager kvarteret med slyngede alleer, engstrøg og senere børnelegeplads og multisportsbane i brug.