En del nybyggere etablerer ikke bare faskiner, men overvejer også omfangsdræn. Er det egentlig nødvendigt, har vi spurgt ekspert Christian Schurmann, Krogh Arkitektur i Aalborg.
”Da vi etablerede Solstrålen for snart ti år siden, havde vi Nordjyllands førende geolog oppe og besigtige, og han sagde at vores afvandingsløsninger var forbilledlige. Så det undrer os ikke, at ingen beboere oplever problemer”, siger Christian Schurmann, Krogh Arkitektur i Aalborg i telefonen. Men det er nu ikke afledningen fra fællesarealerne, der er dagens emne, men spørgsmål fra nye grundkøbere omkring omfangsdræn.
Hvor langt nede er grundvandet på Solstrålen?
”Grundvandsspejlet på Solstrålen målte vi i etape 1 til at ligge ca. 3,3 til 4,2 meter under terræn, og en normal fundering ligger omkring 0,9 meter under terræn. Så med mindre der kun skulle være en meters penge lige på ens konkrete grund, er der ingen grund til, at køber bekoster et omfangsdræn. Så længe der altså ikke er kælder”, forklarer Christian.
Derudover vil et hus stå på en sandpude – det bør der altid være – der typisk hæves 10-30 cm over terræn. Det gør afstanden mellem konstruktion og grundvand endnu større.
Men hvad siger den geoteknisk rapport?
De geotekniske rapporter, man køber, er typisk med mange forbehold og svært gennemskuelige formuleringer, klargør Christian:
”Køber kan jo ikke vide, at termer som “højtstående grundvand” og “ikke veldrænende jord” dækker over et ret så bredt spænd. Der kan fx stå ”højtstående” allerede ved 2-3 meter under terræn.”
Rapporterne udarbejdes af specialister – ingeniører og geologer – og ud over deres fagsprog vil de som alle andre fagfolk helst gå med livrem og seler, så de ikke risikerer at blive draget til ansvar. ”Sådan har jeg det også lidt selv”, indrømmer Christian Schurmann.
For nogle typehusfirmaer er det standardanbefaling
Mange typehusfirmaer anbefaler som standardprocedure et omfangsdræn, fortæller Schurmann:
”Jeg har set et eksempel på anbefaling af omfangsdræn – selv om der ikke kunne registreres grundvand 4 meter nede. Begrundelsen var bare, at jorden ikke var “veldrænende”. Og det kan man sige om det meste jord, medmindre det er rent sand.”
For aktører og typehusfirmaer er ekstraopgaver selvsagt attraktive, så køber bør altid sikre sig, at behovet er veldokumenteret.
Kan omfangsdræn ligefrem være skadeligt?
Man skal jo lede vand væk på egen grund, og derfor er faskiner nødvendige. Men hvordan spiller de sammen med omfangsdræn, der leder vand til faskinerne?
”Omfangsdræn kan i værste fald ende med at holde på vandet omkring huset fremfor at lede det væk! I meget våde perioder kan der nemlig ske opstuvning i drænet de steder, hvor jorden er siltet (lerholdig),” advarer Christian Schurmann.
En grundkøber kan altså risikere at skabe det problem, som man prøver at undgå.
Så alt i alt skal man nok nøje overveje, om og hvor det at investere i omfangsdræn er nødvendigt og hensigtsmæssigt.
