Ny bestyrelse og gode udsigter for året

Der er stor opbakning til generalforsamlingerne på Solstrålen, og også i år er alt i god gænge, fastslår den ny bestyrelse.

På Søparken en onsdag aften i marts holdt grundejerforeningen Solstrålen generalforsamling med flot fremmøde. Formand Dorthe Simoni bød velkommen og aflagde beretning, og kasserer Mads Obel aflagde regnskab.

Meget kort fortalt var det en aften med gode snakke om fællesskabet – og highlights af vedtagelserne var:

  • Der var fuld opbakning til de fremlagte planer inklusive fælles arrangementer.
  • Næste års budget blev enstemmigt vedtaget med en beskeden stigning i kontingent på 100 kr. pr. grund til 2.500 kr.
  • Generalforsamlingen vedtog efter status for de fælles grønne områder en etablering af læbælte langs Hovensvej. Et læbælte vil både skærme området og styrke områdets grønne karakter, når det vokser op.
  • Der blev opfordret til løbende at hjælpe med at fjerne affald/ukrudt, fordele stenmel i de store vejkryds samt melde skader på området til bestyrelsen. Der blev desuden opfordret til at dokumentere det, hvis man ser fx håndværkerbiler forårsage skader på området.
  • Bestyrelsen orienterede om aktuel status på tinglysning af grundejerforeningens vedtægter og fællesarealer som engstrøg og legepladser.

Bestyrelsen håndterer selvsagt såvel fælles udviklingsprojekter og løbende sager. Det er også bestyrelsen, der repræsenterer fælles interesser i forhold til myndigheder og andre aktører og byder nye tilflyttere velkommen.  

Der er blevet valgt nye bestyrelsesmedlemmer, og bestyrelsen har konstitueret sig med følgende ansvar:

Formand:

Henrik Korsgaard, Solskins Alle 7

Næstformand:

Torben Christiansen, Solhvervs Alle 16

Kasserer:

Mads Obel Knøsgaard, Solhvervs Alle 10

Bestyrelsesmedlem

Anders P. J., Solskins Alle 16

Bestyrelsesmedlem

Michael K. Hou, Solhvervs Alle 20

Første møde i den ny bestyrelse er 12. maj.

Du kan altid stille spørgsmål til eller henvende dig med forslag til bestyrelsen på [email protected]

Solstrålen Aabybro sommer