Nyt Milton prøvehus på vej

2025 tegner godt med for dansk økonomi og byggeri med rentefald. Inden længe går Milton Huse i gang med at bygge prøvehus på Solstrålen.

Kenneth Hald Søndergaard, salgsleder i Aalborg for Milton Huse har valgt Solhvervs Allé 25 som grund for Miltons første prøvehus på Solstrålen.

Det er en meget flot udstykning, som har udviklet sig godt, fortæller han: ”Med 250 grunde i den endelige bydel er der et langsigtet potentiale for os i at være med tidligt her,” siger Kenneth og fortsætter:

”Vi går i gang med at opføre et højkvalitets prøvehus så snart som muligt. Jeg vil gerne kunne byde besøgende inden for engang efter sommerferien, hvor Solstrålen med dens engstrøg, søer og flotte haver står særlig skarpt. Og mens man særligt kan se og mærke de mange børn på legeplads, multisportbane og de slyngede stillevejs-alléer.”

Alt det grønne tæller for både unge fra lejligheder og for seniorer, der gerne vil indrette deres helt eget, understreger Kenneth.

Der er fremtid i Aabybro

Så spiller området selvsagt en stor rolle for lokalisering: ”Aabybro er ikke bare en soveby, men en rigtig levende by på 7.000 indbyggere, hvor der er mange aktiviteter, gode institutioner og hele tiden nye butikker, senest fx thansen, Harald Nyborg og Sport24. Og tætheden til både Aalborg og Blokhus og den kommende Limfjordsforbindelse tæller godt”, slutter Kenneth.

Han vil endnu ikke røbe, hvilket af Miltons mange hustyper, han vælger at opføre på Solskins Allé 25. Billedet viser et gårdhavehus med carport – og du kan se alle Miltons huse her.

Milton bygger på Solstrålen Aabybro